Medlemmers referater af kongresser mv., som de har fået økonomisk støtte til deltagelse i via Interesegruppen.
 

Referat fra Gitte Ahle

11th Nordic Symposium on Forensic Psychiatry,
august 2015

“Great cases make bad law” – dette udsagn var min vigtigste take home message fra symposiet i Norge. Måske fordi det lige var vand på min mølle. Det var juristen, historikeren og forfatteren Bernt Gran, som konkluderede det i sin forelæsning ”The History of Accountability”, hvor han kom ind på flere store sager, som var endt med, at gerningsmanden var fundet egnet til straf, selvom vedkommende kunne være sindssyg. Man var tilbøjelig til at gå på kompromis med juraen, jo større og alvorligere sagerne var, sagde han. Blandt eksemplerne var selvfølgelig Breivik.

Af de øvrige fælles forelæsninger var Peter Handests ”The development of delusions in schizofrenia. From abnormal awareness of the world to systematized persecutory delusions” virkelig god.  Han kom blandt andet ind på Ptolemæus  og Kopernicus´ forskellige syn på verdensbilledet og drog en fantastisk parallel til den skizofrene patients opfattelse af sig selv og sin omverden.

Der var selvfølgelig  flere gode både fælles forelæsninger og parallelsessioner, men overordnet set var niveauet ikke specielt højt. Der var enkelte decideret skuffende forelæsninger. Bl.a. havde jeg ventet noget meget spændende af forelæsningen ”Personality disorders in the Icelandic Sagas”, men den var egentlig bare underlig.  ”Moral as hard-wired social rules of pack-animals – how does it work?” var springende, og jeg fik ikke helt fat I sammenhængen. Det var måske mig, der ikke helt kunne følge og forstå, hvad der foregik.

Selskabet var som sædvanlig fremragende. Det er altid hyggeligt at møde sine kolleger med interesse for retspsykiatri og have mulighed for at vende og diskutere forskellige problemstillinger,samt bare grine og have det sjovt. Det var ærgerligt, at der ikke var en bar man kunne hænge ud i, og at festen sluttede, før den var begyndt. Bordene blev på det nærmeste klappet sammen under en, før man havde taget den sidste bid. Til gengæld var der musikalske indslag i løbet af dagen midt i forelæsningerne. Det var lidt vanskeligt at forstå nordmændenes syn på fest, musik og god mad. Det var i hvert tilfælde væsentligt forskelligt fra Nordisk Symposium i Retspsykiatri i
Helsingør.

Sammenfattende synes jeg desværre, at både det faglige og sociale arrangement kan blive væsentligt bedre næste gang – og jeg glæder mig til det bliver Danmarks tur til at afholde symposium igen.

Gitte Ahle


 
 Referat fra Diana Kristensen
 
8.th National Conference on Research in Forensic Secure Units, 10. Marts på Kings College, London
Undertegnede deltog I denne 1-dags conference. Jeg havde en poster med: Treating the criminally insane with Electroconvulsive therapy.
Der var I alt 6 udvalgte foredrag samt 2 keynote speakere. Dr. Norbert Schalast fra Tyskland fortalte om sin omfattende forskning i metoder til bestemmelse af ”Ward Climate”. En af konklusionerne var at der var stor forskel i plejepersonalets og patienternes opfattelse af afdelingens klima.
Den anden Keynote speaker var Professor Christopher Webster fra Canada, som fortalte om faktorer for betydning for re-integrering af personer, som er i særlig risiko for voldsudøvelse. Dette foredrag var mest en litteraturgennemgang og en mere klinisk vinkel på hvad konkrete behandlingstiltag kunne anvendes, hvad der virker og hvad der ikke virker.
Blandt de 22 postere, vil jeg fremhæve en, som havde opgjort erfaringer med anvendelse af video/skype-afhøring af retslige patienter. Det var betydelige ressourcer som kunne spares ved at anvendevideoafhøring i flere dele af de retssager, som patienterne skulle igennem. Noget som måske også kunne inspirere det danske retsvæsen.
En anden poster havde undersøgt muligheden for et tilfredsstillende sexualliv hos anbringelsesdømte, og konkluderede at det var vanskeligt for disse, at have mulighed for et aktivt sexliv.
Bortset fra det, var mange af posterne såvel som de øvrige foredrag, med hovedvægt på psykologiske elementer/faktorer fx. Anvendelse af mindfulness i en kvindeafdeling som aggressionsdæmpende middel.
Et område, hvor vi stadig har mange erfaringer til gode i Danmark
Mit eget bidrag vakte rimelig interesse, specielt i lyset af at brugen af ECT til patienter med skizofreni i England er bandlyst. Men de tilstedeværende var enige om at der manglede reeelle behandlingstilbud til de patienter som var behandlingsrefraktære, og det var ny viden for dem at ECT kunne være en mulighed.
Diana Kristensen


 
Referat fra Peter Jantzen

Managing violence and aggression in inpatient forensic settings
en-dagskonference i London den 4/10/13
 
Det var en en-dags konference ”… for all clinicians working in acute or forensic settings” arrangeret af Institute of Psychiatry at The Maudsley, King´s College London (KCL), afholdt I Royal College of Physcians i London den 4. oktober 2013.
 
Konferencens chairman, professor Tom Fahy, KCL, indledte med at fortælle at arrangørerne med vilje havde inviteret to indlægsholdere fra kontinentet, fordi én af hovedhjørnestenene i udvikling, anførte Fahy, er at man vil blive inspireret af at høre om andres syn på samme emne og derved tillade sig selv at reflektere over egen praksis. Konferencens emnekreds var meget bred og praksisnær.
 
Professor Henk Nijman fra Holland har beskæftiget sig med aggression hos retspsykiatriske patienter gennem hele sin forskerkarriere. Hans udgangspunkt denne dag var biologiske faktorer såsom ernæringens, neurotoksikanters, ansigtstræks, fiskeoliers og andre mikronæringststoffers  eventuelle betydning for patienternes aggressive adfærd. Fysiognomiens forudsigelser om dette mente Nijman kunne være en gentagelse af historien. Men han refererede til nyligt publicerede canadiske studier om emnet. At ernæringen har indflydelse på hvordan vi har det og opfører sig er indlysende. Han drog tre forhold frem. Bly som et eksempel på et neurotokisk faktor af betydning for både aggression og impulsivitet. Det er endnu en tese og skal undersøges nærmere. Et studie han og kolleger har publiceret i 2010 om fiskeolier og vitamin- og mineraltilskuds eventuelle betydning for aggression, opposition til regler og psykopatologi blandt yngre voksne indsatte kunne ikke helt reproducere et tidligere britisk studies resultater om tilsvarende regimes positive effekt på voldlige overfald blandt indsatte. Og ”Disordered glucose metabolism: a predictor for violent offending?” som er titlen på et finsk studie publiceret i 2008 som beskrev dette forhold som en god prædiktor for risiko for recidiverende vold blandt indsatte. Nijman sluttede sit indlæg af med at at nævne at den rutinemæssige brug af en professionel, struktureret risikovurdering, fx Brøset Violence Checklist (BVC) og heraf afledte interventioner hjalp til at reducere antallet af aggressive episoder og tvang på psykiatriske afsnit.
 
Roland Dix slog et slag for etikken og moral ud fra patientens autonomi. Det skærper de professionelles forpligtelse til hele tiden at udvikle deres praksis især når der er tale om patienter er omfattet af tvangsforanstaltninger. Og han gav et oplysende og tankevækkende historisk rids af psykiatriens skiftende behandlingstilbud til aggressive og agiterede patienter. Og tankegangen bag nybruddene gennem tiden stod markant i udviklingen af metoderne.
 
Shubulade Smith beskrev den akutte psykofamakologiske behandling og nævnte at benzodiazepiner sandsynligvis er bedre til at dæmpe uro, agitation og aggression end antipsykotika. Hun nævnte særligt at midazolam ved buccal administration er et lovende nyt præparat til denne indikation. Hun har været medforfatter på The Maudsley Prescribing Guidelines in Psychiatry..
 
Professor Len Bowers, KCL, beskrev udviklingen af paradigmet for udviklingen af SAFEWARDS, et nyt britisk landsdækkende initiativ hvis sigte er at nedbringe tvang i psykiatriske afsnit; et slags britisk gennembrudsprojekt som er funderet på randomiserede  kliniske forsøg i UK af de mest . Bowers inviterede alle til at kontakte dem i første omgang via Facebook.com/safewards for udbredelsen af initiativet.  
 
Herefter var tre parallelle sessioner; konfliktløsning og deeskalering, den subakutte psykofarmakologiske behandling og rollen som forhandler under gidselstagning og andre alvorlige situationer på retspsykiatriske afsnit.
 
Og dagen sluttede med to indlæg. Det første stod professor Tilman Steinert, Tyskland, for, og han talte om europæiske forhold og påpegede forskelle i Europa i kultur og praksis i hospitalspsykiatrien, og brugen af hvilke typer af tvangsforanstaltninger oftest tog afsæt i hvad man nationalt mente var de bedst egnede praksisser. Der er en tendens til at man forsvarede og fastholdte egen praksis. Han advokerede for et europæisk samarbejde om mindre tvang i psykiatrien. Også i lyset af rapporten fra FN`s specialrapportør om tortur omhandlende behandlinger på sundhedsområdet, der kan udgøre overtrædelse af det menneskeretlige forbud mod tortur og grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Der kan ifølge rapporten være tale om behandlinger, som slet ikke bør finde sted, behandlinger der udføres forkert eller behandlinger der er mangelfulde. Der tages en række emner op, bl.a. tvang i psykiatrien. Rapporten omtaler statens forpligtelser til at regulere og kontrollere området for at undgå krænkelser, og fremsætter i den forbindelse en række anbefalinger. Eksempelvis ønsker specialrapportøren mht. tvang i psykiatrien et stop for tvangsmæssige behandlinger, som der ikke er lægelig konsensus om. Der kan komme en række internationale bestemmelser i FN regi som kan få betydningen for national lovgivning på området var vurderingen under drøftelserne i plenum efter Steinerts indlæg.
 
Sophie Corlett, MIND; mind.org.uk, sluttede dagen af en fremlæggelse af MINDs rapport fra 2013 om fysisk fastholdelse eller fiksering i den britiske psykiatri; en rapport som har vakt betydelig debat. MIND er en britisk interesseorganisation med en mission: ”…provide advice and support to empower anyone experiencing a mental health problem. We campaign to improve services, raise awareness and promote understandingIsær er MIND-rapporten fokuseret på risiciene ved fikseringerne af patienterne på maven (
mind.org.uk/news-campaigns/campaigns/crisis-care). Hendes indlæg gav også en betydelig debat på konferencen og et forsvar af professor Bowers af personalets mulighed for af kunne fiksere de voldsomste og farligste patienter på maven, som var tankevækkende i lyset af professor Fahys indledende bemærkninger til konferencen og Rolad Dix´  indlæg om udviklingen af psykiatriens behandlingstilbuddet til de aggressive og agiterede patienter. Men også professor Steinerts påpegning af udviklingen i den internationale ret omkring nedværdigende behandling.

 
 Referat fra Peter Gottlieb
XXXII International Congress on Law and Mental Health, Berlin, 17.-23. juli 2011
 
Indtrykket af kongressen er som indtrykket af byen primært totalt uoverskueligt. Hvordan skal man plukke ud af et overflødighedshorn med ca. 1000 præsentationer ? Det følgende bliver nødvendigvis subjektivt:
 
Der blev præsenteret lokale programmer fra Cincinnati i USA, hvor de bare ikke ville finde sig i mere vold fra sort bandekriminalitet og gjorde meget ud af samarbejdet mellem sektorerne og kommunikationen til banderne. For eksempel ved at love, at hele banden skulle stå til regnskab for hvert enkelt bandemedlems eventuelle recidiv. Det virkede, sagde de. I et af sessionens indlæg drøftedes begrebet ”program fidelity” som om medarbejderne selv kunne bestemme, om de ville være gode (tro mod programmet) eller dårlige til deres arbejde.                     
                     
Dødsstraffen fik flere sessioner. Heldigvis er det nu således i USA, at mental retardering og ung alder forhindrer eksekution. Det ville gå for vidt at undlade at henrette blot pga. mental illness. For det lider alle på Death Row af, herunder rigtig mange med hallucinationer og vrangforestilinger. Det er måske ikke så mærkeligt, for ventetiden fra domfældelse til død er stigende og nu oppe på 171 måneder i gennemsnit. Alligevel var det opmuntrende i det til denne session overvejende amerikanske publikum at høre spontane klapsalver, da en deltager fortalte, at man i hendes land ikke længere henrettede. Jeg erindrede tidligere kongressers panel af ældre herrer, der til en eventuel ophævelse af dødsstraf blot sagde ”You can forget it, it's never gonna happen”.
                     
Der er en stærk jødisk indflydelse i Association of Law and Mental Health's ledelse, og flere sessioner fokuserede på Nazitysklands forbrydelser mod menneskeheden. Blandt mere eller mindre emotionelle indlæg om ghettoerne i Polen og antydninger af, at de tyske læger, der var godt repræsenteret i nazistpartiet, måske var motiverede af brødnid overfor deres jødiske kolleger, var et fint sobert indlæg af en tysk psykiater, der kunne beskrive, hvorledes alt, hvad der foregik i Tyskland i 30'erne havde et formelt legalt grundlag og skete i en for os meget vanskeligt forståelig tid. Ikke desto mindre var det bevægende for mange af deltagerne at være i Berlin og tale om holocaust, som havde ryddet grundigt ud blandt deres egne nærmeste slægtninge.
                     
I Norge har man sammenlignet ekspertisen til forudsigelser om fremtidig kriminalitet hos læg og lærde og – heldigvis – konstateret, at de lærde er lidt bedre end almindelige mennesker til at prædiktere. Rating scales for voldsrisikovurdering er stadig in, og kritikken heraf hørte man ikke meget til. Tidligere ”statisk” vurdering, hvor for eksempel en dårlig barndom for altid trækker i negativ retning er nu for længst forladt. Vurderingerne bliver mere og mere dynamiske, dvs. mere og mere komplicerede, idet de forsøger at tage højde for bl.a. den aktuelle situations muligt modererende indflydelse og evt. også medinddrager faktorer, der beskytter mod risikoen for voldsudøvelse. Således kan man sige, at evalueringerne mere og mere kommer til at ligne den stadig i mange kredse udskældte, såkaldte ”traditionelle kliniske vurdering”. 
                     
De danske retspsykiatriske indlæg kom fint igennem fra talerstolene, men man kunne have ønsket sig lidt større publikum. Dorte Sestoft præsenterede PSP-samarbejdet og havde også et indlæg om farlig autisme. De to igangværende § 69-projekter blev præsenterede samt et nyt projekt i Risskov om forsøg på reduktion af vold ved hjælp af endnu et screening-instrument til risikovurdering. 
                    
Det er altid godt at skulle præsentere sit forskningsprojekt og sundt at høre andre måder at forstå tingene. For eksempel mente en kollega fra USA, at det var svært at forestille sig nedsætelse af straffene i USA, for der er en stor privat fængselsindustri med dygtige lobbyister.           

Konkluderende kunne man have ønsket en lidt bedre struktureret kongres, for eksempel var der ingen ”plenary sessions”, så hvis man ikke var meget godt kendt med præsentatørerne, var det umuligt at vælge mellem parallel sessionerne på et fornuftigt grundlag. Og det var overladt til deltagerne selv i de mange, mange sessioner med ca. fem indlæg i hver at finde sig en chairperson, ligesom det langt hen ad vejen var op til deltagerne selv at klare det tekniske. Afviklingen af sessionerne gik ikke altid lige glat. Man kunne dertil ved íkke helt få af præsentationerne komme til at tænke på, om ikke den videnskabelige komite kunne have været lidt mere kritisk. Det kunne konstateres, at emnet ”law and mental health” var endog meget bredt fortolket.
                   
Alt i alt er det dog fascinerende at møde så mange andre forensiske fagfolk og lære ikke bare om det, der er behov for at vide, men også om det, der bare er ”nice to know”, for eksempel at Nelson Mandela fyldte 93 midt under kongressen. Begivenhederne i Norge umiddelbart efter kongressens afslutning understregede vigtigheden af at forsøge at mødes.
 
Peter Gottlieb - med tak til fonden for rejsemidler 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Retspsykiatrisk Interessegruppe